Vask og pleje af dit arbejdstøj – Sådan gør du

Vask og pleje af dit arbejdstøj – Sådan gør du

Hos Primo Safety forhandler vi et stort sortiment af arbejdstøj, og i dette indlæg vil vi derfor vejlede vores kunder i, hvordan de bedst passer på deres tøj, så det holder i mange år frem i tiden.

For at undgå unødig slitage samt kompromittering af arbejdstøjets funktion, er det vigtigt at følge vaskeanvisningerne nøje, da disse tager hensyn til det specifikke produkt og materiale. Især brandhæmmende arbejdstøj og arbejdstøj med reflekser skal rengøres rigtigt, da tøjets sikkerhedsmæssige egenskaber kan forringes ved forkert pleje.

Hensyn til materialet

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke vaskemidler der er særligt velegnede og hvilke der er decideret uegnede i forhold til brandhæmmende arbejdstøj og arbejdstøj med reflekser. Visse vaskemidler vil forringe kvaliteten af reflekserne i så høj en grad, at arbejdstøjet ikke længere har nogen beskyttende egenskab. Derimod findes der renseprodukter, der kan rengøre reflekser så skånsomt og effektivt, at arbejdstøjet bevarer sin funktion, og dermed kan bruges i lang tid.

Blegemidler skal altid undgås i forbindelse med arbejdstøj. Det samme gælder skyllemidler og pletfjernere, da disse kan forårsage svækkelse af materialet. Det anbefales ligeledes, at man ikke tørretumbler arbejdstøj.

HI-VIS bukserIndustrivask

Udover de almindelige vaskesymboler kan tøjet være mærket med definitionen Industrivask. I dette tilfælde skal retningslinjerne EN ISO 15797 følges. Alle eksterne dele af arbejdstøjet (fx knæpuder, seler og bælter) skal fjernes før vask, med mindre de er produceret til at kunne vaskes i maskine. Det er også anbefalelsesværdigt at lyne lynlåse, lukke velcrobånd og knapper inden vask, da dette forhindrer slid, og dermed forlænger tøjets levetid. Det kan også være fordelagtigt at vende tøjet på vrangen, så slitagen foregår på den indvendige side af tøjet, når det vaskes.

Inspektion af arbejdstøj

Har den ansatte selv ansvaret for at rense og vaske sit arbejdstøj er det vigtigt, at arbejdsgiver med jævne mellemrum inspicerer arbejdstøjets funktionalitet, så brandhæmmende tøj og tøj med reflekser bibeholder den påkrævede sikkerhedsstandard. Spørg din arbejdsgiver, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit arbejdstøj stadig er fuldt funktionsdygtigt. Har du spørgsmål som arbejdsgiver, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte Primo Safety.

Kontakt

Primo Safety har et bredt sortiment af arbejdstøj fra brandhæmmende produkter til fodtøj og regntøj. Se udvalget eller kontakt os med forespørgsler eller for at få råd og vejledning fra vores eksperter.

 

Primo Safety